|
pollenallergi og
fysisk planlægning
Bør man som
pollenallergisk borger kunne forvente at færdes til og
fra skole og arbejde, cykle ad byens grønne cykelruter
og opholde sig på pladser og i parkerne uden at blive
udsat for store mængder pollen?
Det er muligt for
planlæggere, landskabsarkitekter og gartnere at håndtere
denne problemstilling. Ved at plante lav-allergent,
bruge bufferzoner og igennem en velovervejet
planteanvendelse og -pleje, kan der både skabes nye og
spændende plantningsudtryk og skabe byrum og landskaber
der i højere grad er tilgængelig for pollenallergikere.
Pollenallergi er
et stort problem og et stadig stigende problem i den
danske befolkning. I år 2000 var der knap én million
pollenallergikere, i år 2020 forventes 1,7 million.
Pollenallergi medfører reduceret livskvalitet for den
enkelte, det begrænser ens livsudfoldelse og hæmmer folk
blandt andet i at motionere. Pollenallergi betyder også
nedsat arbejdseffektivitet, sygedage og lægebehandling,
hvilket koster samfundet mere end 4,3 milliarder kroner
om året.
Baggrund
Pollenallergi er et komplekst problem, dels fordi
allergi opfattes som et personligt problem for den
enkelte. Sygdomsfrie personer kender ikke til allergi og
tillægger ikke problemet nogen større betydning. Dertil
kommer, at pollen spreder sig over store afstande og at
man kun har begrænset kendskab til spredningens karakter
og omfang. Der er kun få eksempler på at allergier er
håndteret i det offentlige rum.
Pollenallergi vil blive
et væsentlig større problem og medføre flere
pollenallergikere - grundet større pollenmængder og en
øget luftforurening. Sammenhængen mellem klimaændringer
og pollenforekomst er veldokumenteret. Konsekvenserne er
en øget pollenmængde i løbet af hele pollensæsonen,
pollen der fremkalder en stærkere allergisk reaktion end
hidtil, en tidligere start på pollensæsonen samt en
længere sæson.
Det varmere
klima, grundet klimaændringer,
vil gøre nye plantetyper i stand til at blomstre i
Danmark. En hidtil ukendt plante i Danmark optræder nu i
pollenmålingerne fra Astma-Allergi Forbundet, det er
bynke-ambrosie. Det er en invasiv plante, en urt i
kurvblomstfamilien, den er høj-allergen og fremkalder
således en markant allergisk reaktion. Plantan, en
indført træart, er ligeledes begyndt at blomstre.
Platanen er dog relativt velkendt, da den allerede i dag
udgør 15 % af vejtræerne i Århus og ca. 10 % i København
Ovenstående er
baseret på mit speciale, 'Det tilgængelige landskab -
pollenreduktion i en grøn hospitalsby'. Det er
baseret på litteraturstudier, skitsering, afprøvning af
hypoteser og syntese med den landskabsarkitektoniske
faglige metode om planlægning af friarealer og med viden
fra forskellige områder som aerobiologi, meteorologi,
allergologi samt viden om partikelforurening- og
spredning.
Specialets forslag
viser beplantning i et nyt perspektiv, hvor
pollenallergi har været styrende for at skabe et
tilgængeligt landskab. Løsningen, der primært er bygget
op omkring læbælter og træer som partikelfilter,
fokuserer på afsætning af pollen igennem læ og turbulens
i den vegetation og beplantning, der findes i naturen og
det omgivende landskab.
Specialet blev ved
mundtlig eksamen bedømt med karakteren 12. Vejleder:
lektor Torben Dam, landskabsarkitekt. Censor: Jens
Balsby Nielsen, Ph.D., landskabsarkitekt.
Specialet fik blandt
andet følgende kommentarer fra vejleder, lektor Torben
Dam: "Et solidt, flot og perspektivrigt speciale, der
bærer hele vejen igennem." og "Layoutet vidner om
overskud og modeller, foto og illustrationer når et
meget højt niveau".
Læs mere i det
følgende materiale:
Uddybende om specialet
Speciale-booklet
i pdf (5,7 mb)
Når naturen gør os syge. Artikel i Grønt Miljø, nr.
2, 2010, s. 16-18.
Pollenallergi ind i planlægningen. Videnblad Park og
Landskab, Center for Skov og Landskab, KU.
(tilgængelig med
abonnement på Videntjenesten).
|
